Vandet fra Istidskilden er naturligt mineralvand hentet op fra den dybe nordiske undergrund. Det har en helt særlig renhed, der sammen med det lave natriumindhold giver en karakteristisk blød smag.
Designet afspejler den enkelthed og kvalitet, der er i produktet. Etiketten på flaskerne er trykt i Pantone blå og sølv, og indeholder en fiks lille detalje: For at se om produktet er med eller uden brus, skal man se igennem flasken og vandet, da denne information er trykt på bagsiden af etiketten. Foruden etiketter til flaskerne, som er produceret CO₂ neutralt, fortæller et minisite kort og præcist om produktet.